Arkiv juni, 2013

Nye billeder til Ambulance Syd

Efter sommerferien har der været travlhed med at få løst kundernes opgaver. Nedlukningen har udskudt mange projekter og et af dem var ønsket om nye imagebilleder fra Ambulance Syd. Så da genåbningen kom var jeg ude og lave nye fotos til brug både internt og eksternt. Det var to rigtig gode dage med nogle meget søde og ihærdige reddere fra både ambulance og sygetransport.

Colorfun i Esbjerg – en farverig fotoopgave

Colorfun er et orgie af fest og farver. Det var også et glædeligt gensyn med arrangementer og events man helt havde glemt fandtes før det seneste halvandet år. Det blev i går afholdt i Esbjerg og jeg fotograferede det for Study in Esbjerg.

Rundt om hele virksomheden – Nye imagebilleder til ENABL Wind Solutions

Jeg har hjulpet virksomheden ENABL der har hovedkontor i Hedensted med nye imagebilleder. Brand understøttende billeder er en process i samarbejde med kunden og bliver en billedbank som løbende bør udvides for at “komme rundt” om hele virksomheden på tværs af medarbejdere, arbejdsopgaver og projekter.

Drone opgave for SignConcept

Jeg har løst en drone opgave hvor præcisionsflyvning var nøgleordet.  Jeg skulle nemlig være ret tæt på det jeg fotograferede og videofilmede med dronen samt det miljø der var omkring. Det kan være ret krævende for det er hele tiden nødvendigt at orientere sig og afstandsbedømme så flyvningen forbliver sikker da dronen bevæger sig en smule når det er i luften selvom man ikke giver den inputs. Alt gik godt og udover stillbiller så lavede jeg også en video du kan se her: https://vimeo.com/554892344

 

Boreriggen Maersk Resolute drog fra Esbjerg, i fuldmånens skær

Midt nat og i fuldmånens skær, afgik boreriggen Maersk Resolute fra Esbjerg Havn og jeg havde dronen i luften for at fotografere det.

Tove og Jørgen har solgt gården og er kørt på eventur

Pensionist-parret Jørgen og Tove vil udleve drømmen og se verden fra en autocamper. De har derfor solgt deres gård ved Middelfart og købt et hjem på fire hjul.

Kong vinter på visit – flotte dage til unikke billeder

I februar kom vinteren på besøg og det gav muligheder for at lave nogle unikke billeder med havis på vandet i Esbjerg Havn.

Nu med sne på billederne – på opgave for GeoConsult

Man havde næsten glemt det. Altså, hvordan det er med sne på billederne. Lyset forandres og reflekteres og det giver nogle fine muligheder og anderledes billeder, så længe det varer. Jeg har været ude og fotografere case referencer for virksomheden GeoConsult der udfører jordbundsundersøgelser.

GeoConsult

Godt nytår

Jeg vil gerne ønske jer alle et godt nytår. Tak for oplevelserne og opgaverne i året der er gået. Jeg glæder mig til at se hvad 2021 bringer med sig. Her er et dronefoto fra en tidlig morgenstund lige før jul. Selvom det er den mørke tid på året, så kan den smule lys der er, opføre sig ganske fantastisk hvis ellers blæst og regn holder sig væk.

Med dronen i Hvide Sande – også gråvejr kan noget

Det er årstiden hvor grå er en af de dominerende farver. Men det matte udtryk der kommer med disen og gråvejret, når solen er begrænset, kan altså også noget. Og det synes jeg det her billede er et meget godt eksempel på. Her fra en opgaven i Hvide Sande, hvor jeg havde dronen i luften i november.

« Older Entries